Raskovs Klinik
I klinikken udføres primært undersøgelser og behandling af mave-tarm problemer. Hans Raskov er læge fra 1982, speciallæge fra 1993 og har drevet klinikken på Frederiksberg siden 1995 og behandler ca. 2500 patienter med mave-tarm problemer årligt. 2017 optaget som Fellow i American Society of Colon and Rectal Surgeons (FASCRS).
Klinikken er i sept. 2016 akkrediteret af IKAS iht. Den Danske Kvalitetsmodel.
Bestil venligst tid i klinikken på tlf. 38 86 82 22, mandag – torsdag 9 – 15. Fredag lukket.
Klinikken holder ferielukket i uge 27, 28, 31 og 32.
For yderligere information, herunder trafikinformation, se kontakt siden.
Klinikken har fuld overenskomst med sygesikringen og behandler kun patienter i sygesikringsgruppe 1 og 2.
Gruppe-1 patienter med henvisning fra egen læge opkræves ikke honorar for konsultation og behandling
Gruppe-2 patienter betaler et af Sygesikringen fastsat honorar
Husk venligst sygesikringskort og relevant information vedr. medicin og tidl. sygdomme.
Vær venligst opmærksom på, at der opkræves gebyr for udeblivelse eller for sent afbud.
Med venlig hilsen
Hans Raskov
Om Raskov
Jeg er læge fra Københavns Universitet 1982, herefter klinisk uddannet på Universitetshospitaler i København.
Jeg er speciallæge i almen kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme.
Frem til okt. 2005 var jeg overlæge nettapotek norge ved afdelingen for kirurgiske mave-tarmsygdomme ved Amtssygehuset i Gentofte.
På hospitalet tog jeg mig især af den kirurgiske behandling af patienter med kræft i tyktarm og endetarm.
Til at hjælpe mig med undersøgelser og operationer i klinikken har jeg sygeplejersker med lang erfaring fra hospitalernes operations- og endoskopiafsnit.
Jeg har i øvrigt siddet i:
Det Sundhedsfaglige Råd for Kirurgi i Region Hovedstaden
Bestyrelsen for Danish Colorectal Cancer Group
Region Hovedstadens Kræftstyregruppe
3-partsgruppen for Kirurgi i Region Hovedstaden
Hovedstadsregionens task-force for tarmkræftscreening
Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for pakkeforløb for tarmkræftpatienter
Patientsikkerhed
Patienter, der undersøges og behandles i klinikken er omfattet af den offentlige patientforsikring.
Klinikkens personale er omfattet af erhvervsansvarsforsikring.
Arbejdstilsynet har inspiceret klinikken cialis og fundet, at den lever op til alle krav. “Grøn Smiley” udstedt.
Undersøgelse og behandling følger etablerede kliniske retningslinjer, som forefindes i klinikken.
Instrumenthåndtering/sterilisation: Melag “Class-B” autoklave, opfylder den højeste standard for autoklaver.
Sterilisationskontrol: MELAcontrol indicator system, opfylder Europæisk standard EN 867-5.
Månedligt analysecertifikat fra Seruminstituttets kontrol med biologiske indikatorer (ISO 11138-3).
Endoskopsterilisation: Olympus ETD3 peredikkesyre processor.
Sundhedsstyrelsen har været på tilsyn i klinikken den 25. november 2014. Styrelsen konkluderer, at behandlingsstedet opfylder de generelle og specialespecifikke målepunkter, som omfatter vigtige aspekter ved behandling og patientsikkerhed.
Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under tilsynsrapporter.
Undersøgelse og operation
I klinikken udføres primært:
Undersøgelser og behandling af mave-tarm problemer.
Rådgivning i forbindelse med undersøgelse og behandling for tarmkræft.
Screening for tarmkræft
Kikkertundersøgelser:
Esofagoskopi (spiserør)
Gastroskopi (mavesæk)
Duodenoskopi (tolvfingertarm)
Koloskopi (tyktarm)
Sigmoideoskopi (endetarm og nedre tyktarm)
Rektoskopi (endetarm)
Anoskopi (nedre endetarm)
Vævsprøver udtages og undersøges
Kirurgisk behandling:
Navlebrok
Hæmorider
Fedtknuder
Div. hudkorrektioner
Fjernelse af tarmpolypper
Sterilisation af mænd
Generelt foretages indgreb i lokalbedøvelse kombineret med afslappende medicin.
I klinikken udfører vi også ultralydscanning og røntgenundersøgelser. Røntgenundersøgelser udføres i samarbejde med røntgenklinikken på Diakonissestiftelsen.
Screening for tarmkræft
Hvem får tarmkræft?
Tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med flere end 4000 nye tilfælde hvert år. Fem procent af befolkningen rammes af tarmkræft, dvs. ca. hver 20. dansker. Risikoen øges med stigende alder og hvis der er tarmkræft eller tarmpolypper i familien.
Hvis du selv har haft tarmkræft, tarmpolypper, brystkræft, kræft i livmoder eller æggestokke øges risikoen yderligere. Andre lidelser, der kan øge risikoen for tarmkræft er længerevarende, kroniske tarmbetændelser som ulcerøs kolit eller Crohns sygdom.
Vurder din egen risiko: http://www.diseaseriskindex.harvard.edu/
Hvad er screening?
Screening er en systematisk, forebyggende undersøgelse blandt mennesker uden symptomer på den pågældende sygdom. Screening kan foretages med forebyggelse for øje (for at finde forstadier til kræften, inden den bryder ud), eller med tidlig opsporing for øje (for at finde kræften i tidlige faser, hvor den lettere kan behandles).
I Danmark startede en befolkningsscreening for tamrkræft for i 2014. Målgrupen er aldersgruppen fra 50 -75 år. Se www.cancer.dk/tyktarmskraeft-coloncancer/screening-tyktarmskraeft/
I visse risikogrupper anbefales dog allerede i dag forebyggende undersøgelser (f.eks. familier med arvelig tarmkræft).
Hvilke former for screening anvendes?
Screening med forebyggelse for øje: kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi) mhp. at finde og fjerne tarmpolypper.
Screening med tidlig opsporing for øje: undersøgelse af afføring for blod. Ved positivt resultat foretages kikkertundersøgelse af tyktarmen (dette er metoden man har indført i Danmark fra 2014).
Hvorfor screening for tarmkræft?
Tarmkræft er en hyppig og meget farlig sygdom. Det er en ”stille” sygdom, idet de tidlige stadier sjældent giver symptomer.
Når de ”klassiske” symptomer med smerter, blødning og vægttab først er tilstede, kan sygdommen allerede være fremskreden og vanskelig at helbrede. Den gennemsnitlige risiko for at få tarmkræft er blandt danskere ca. 5%, dvs. at ca. hver 20. dansker får tarmkræft. I dag overlever ca. halvdelen sygdommen. Bliver man helbredt for sygdommen, kan der være ubehagelige følgevirkninger af behandlingen.
Ved at screene for tarmkræft kan sygdommen opdages i de tidlige stadier, hvor chancerne for effektiv behandling og helbredelse er mulig for næsten alle (op til 90%).
Næsten alle tilfælde af tarmkræft opstår i polypper. Hvis polypper opdages og fjernes kan næsten alle tilfælde af tarmkræft forhindres.
Hvem bør screenes?
Risikoen for tarmkræft stiger med alderen og øges kraftigt efter 50-års alderen. Man anbefaler derfor alle mellem 50 og 75 år med mellemrum at få foretaget en forebyggende undersøgelse.
Hvis man har en nær slægtning (1.grads slægtning = forælder, søskende, barn) med tarmkræft bør man lade sig undersøge fra 40-års alderen.
Er der flere tilfælde af tarmkræft i familen, kan der være tale om arvelig tarmkræft. I disse tilfælde kan det være relevant at foretage forebyggende undersøgelser hvert 2. år. allerede fra 25-års alderen. Ved bestyrket mistanke om arvelig tarmkræft kan der udføres en genetisk test.
Kvinder, som har haft kræft i æggestokke eller livmoder før 60-års alderen bør screenes for tarmkræft, så tidligt som muligt.
Intervallerne mellem undersøgelserne fastlægges af den læge, der udfører undersøgelserne.
Opfølgning og kontrol?
Patienter, som har fået fjernet tarmpolypper bør have foretaget kikkertundersøgelse hvert 3. år, eftersom polypper har en vis risiko for at gendanne sig. Dette sker hos en trediedel indenfor 3 år.
Er der fjernet mange eller store polypper, kan hyppigere kikkertundersøgelser komme på tale. Er man selv blevet behandlet for tarmkræft, vil hospitalet opstille et kontrolprogram. Kikkertundersøgelse vil blive tilbudt mindst hvert 3. år.
Har man haft kronisk tarmbetændelse (ulcerøs kolitis eller Crohns sygdom) i mere end 10 år, bør man, uanset alder, have foretaget en kikkertundersøgelse mhp. vævsprøvetagning fra slimhinden i tarmen.
Hvem udfører screening for tarmkræft?
Det danske sundhedsvæsen/Dansle Regioner står for befolkningsscreeningen for personer mellem 50 og 75 år. Man får automatisk brev om deltagelse.
Afføringsprøve for blod kan foretages af den praktiserende læge.
Kikkertundersøgelser af tyktarm og endetarm (koloskopi) og evt. fjernese af tarmpolypper kan udføres af speciallæger i mave-tarmsygdomme, enten hos praktiserende speciallæger eller i hospitalsambulatorier.
Er der risiko forbundet med at blive undersøgt?
Der er ingen risiko ved at få foretaget afføringsprøven.
Risiko for komplikationer ved kikkertundersøgelse optræder især i forbindelse med fjernelse af større polypper (som er en hospitalsopgave) og består i blødning eller perforation (hul på tarmen). Risikoen er ca.1 ud 2.000 undersøgelser og kan medføre at man må indlægges og opereres akut.
Anal kløe
Mulige årsager til anal kløe er mange
Hæmorroider, rifter, fistler
Infektioner (bakterier, svamp, orm)
Hudsygdomme (Eksem, psoriasis, m.m.)
Stofskiftelidelser (sukkersyge, nyresygdomme)
Visse fødevarer relateres til anal kløe
Kaffe, te, cola og øl
Chokolade og nødder
Tomater og ketchup
Stærke krydderier
Hygiejne
Dårlig hygiejne er næsten aldrig årsagen.
Vedvarende fugtighed og konstant våd hud (sved, sekretion fra tarmåbningen) er ofte en medvirkende faktor.
Overdreven hygiejne er en hyppig årsag. Sæbe og vådservietter vil som regel forværre kløen. Især hudlotion og duftmidler. Overdreven brug af vand og sæbe fjerner hudens beskyttende fedtlag.
Undersøgelse
Det er vigtigt at blive ordentligt undersøgt af mave-tarmspecialist og evt. også hudspecialist.
Behandling
Speciallægen kan som regel anvise en behandling til at afhjælpe problemet. Behandling vil altid omfatte at holde huden ren, tør og intakt.
Undgå at huden er fugtig:
Huden kan pudres med et tyndt lag talkum eller majsstivelse (Maizena mel). Alternativt kan man bruge en lille bomuldsklud eller gaze serviet, som skiftes med mellemrum.
Undgå vådservietter og duftmidler (deodorant og parfume).
Undgå yderligere hudirritation:
Brug ikke sæbe.
Lad være med at skrubbe området og vær forsigtig med toiletpapiret. Brug evt. fugtet toiletpapir.
Skyl med bruser og dup området tørt.
Undgå at klø/kradse området.
Medicinsk behandling:
Din læge eller speciallæge kan som regel ordinere lokalbehandling med creme eller salve.
Længerevarende brug af hæmorroidemidler indeholdende binyrebarkhormon (steroid) vil på sigt forværre situationen, da huden udtyndes og bliver sårbar.
Kirurgisk behandling:
Kommer sjældent på tale. Det kan i enkelte tilfælde være relevant at fjerne små hudforandringer eller hæmorroider
Sterilisation af mænd
Sterilisation udføres som svangerskabsforebyggende indgreb, hvorved der fjernes ca. 1,5 cm af begge sædstrenge, således at passagen for sæd afbrydes.
Før operationen
Du skal have modtaget information om indgrebet af din praktiserende læge og sammen med din læge have underskrevet ”Anmodning om sterilisation”. Medbring den underskrevne anmodning til forundersøgelsen og husk at oplyse om evt. sygdomme og medicinforbrug.
Operationen
Operationen udføres i lokalbedøvelse i kombination med lidt afslappende og smertestillende medicin (indsprøjtning i armen). Ca. 1,5 cm af sædstrengen fjernes gennem et lille snit på hver side af pungen. Der sættes 1-2 tråde i huden ved operationens afslutning. Trådene i huden skal fjernes ca. 10 dage efter operationen, enten i Raskovs Klinik eller hos egen læge (eget valg).
Efter operationen
Sørg evt. for hjemtransport (ex. pårørende. Taxi, Falck). Det 1. døgn skal du tage det mest muligt med ro. Lokalbedøvelsen forsvinder efter 4-5 timer. Hvis der herefter er smerter/ubehag kan Panodil og Ipren (håndkøb) bruges i kombination (f.eks. 2 stk. Panodil + 2 stk. Ipren samtidig hver 6.-8. time eller ved behov.
Hvis du har hårdt fysisk arbejde, anbefales at du holder 2-3 sygedage efter operationen.
3 måneder efter operationen skal en sædprøve analyseres for at sikre, at der at der ikke længere er sædceller tilstede. Der bør anvendes anden svangerskabsforebyggende metode indtil svaret foreligger. Afhængig af din bopælsadresse foretages analysen på Rigshospitalet (www.regh.saedlab.dk), Herlev Hospital (tlf. 38686413 kl. 10-12) eller Hillerød Hospital (tlf. 48294181). Raskovs Klinik bestiller prøven i regionens laboratorieportal, men du skal selv tage kontakt på ovenst. webadresse eller tlf.nr. og aftale nærmere. Patientvejledninger m.m. findes i øvrigt på www.regionh.dk/laboratoriebetjening
Komplikationer
Der kan komme blodudtrædning cialis i huden på pungen efter operationen. Blodudtrædning er uskadeligt og opfører sig som et blåt mærke, dvs. det forsvinder af sig selv i løbet af et par uger.
I sjældne tilfælde (ca. 5%) kan der komme blodansamling eller betændelse i såret. Hvis der kommer rødlig misfarvning, hævelse, smerter og evt. feber, skal du kontakte klinikken i åbningstiden. Udenfor åbningstid må du kontakte lægevagten eller skadestuen for at blive vurderet.
Betændelse i Endetarmen (Proktitis)
Hvad er proktitis?
De nederste 15 cm af tarmen kaldes pr. definition endetarmen. Betændelse i endetarmen kaldes proktitis og skyldes en betændelsesreaktion i endetarmens slimhinde. Hvis betændelsesreaktionen strækker sig højere op kaldes det tyktarmsbetændelse.
Symptomerne kan variere en del, men består ofte af:
Blødning og eventuelt slimafgang
Smerter under en afføring
Ømhed i endetarmen
Følelse af at tarmen tømmer sig dårligt
Spasmer og kramper under afføring
Hvorfor opstår proktitis?
Der er mange årsager til proktitis, bla.:
Almindelige tarminfektioner
Bivirkning til antibiotika
Kønssygdomme (både bakterier og virus)
Kronisk tarmbetændelse som Crohns sygdom og colitis ulcerosa
Stråling
Almindelige tarminfektioner kan medføre proktitis. Tarmens immunforsvar er det kraftigste i kroppen og det aktiveres af fremmede bakterier og virus. Immunforsvaret kan ind i mellem ”skyde over målet” og blive uhensigtsmæssigt kraftigt og beskadige slimhinden. Symptomerne er oftest blødning og slimafgang i forbindelse med afføring.
Kronisk tarmbetændelse: se kronisk tarmbetændelse
Bivirkning til antibiotika: antibiotika rammer mange forskellige bakterier, også de ”venlige” bakterier, vi gerne vil have i tarmen. Ændringer i bakteriesammensætningen kan medføre en kraftig betændelsesreaktion i tarmen.
Kønssygdomme: f.eks. klamydia, gonoré, herpes, HPV infektion, syfilis og HIV. Seksuelt overført proktitis giver ømhed, smerter, kløe, blodig eller pus-lignende udflåd fra endetarmen og evt. diarré.
Virus: Ved virusinfektioner er der oftest tale om herpes-virus, som giver smerter i endetarmen, ømhed og udflåd. Der kommer også små smertefulde blærer eller sår omkring anus.
I modsætning til de andre proktitter, kan der være vandladningsbesvær, im potens, og smerter i balder og lår. En anden virusinfektion er human papilloma virus (HPV), som giver anledning til kønsvorter, som igen kan give kløe, smerter, blødning og udflåd.
Proktitis forårsaget af stråling: Ses især efter strålebehandling for prostatakræft hos mænd og kræft i livmoder og livmoderhals hos kvinder. Endetarmen ligger tæt på disse organer og rammes ofte af bestrålingen. Strålings-proktitis giver diarré, blødning og spasmer i endetarm/bækkenbund kombineret vandladnings- og/eller afføringstrang. Symptomerne kan opstå under strålebehandlingen eller umiddelbart efter. Strålings-proktitis kan vare fra uger til måneder, og kan også blive en kronisk tilstand.
Hvornår skal jeg søge læge?
Hvis du har smerter, blødning, kløe, udflåd eller ændret afføring, skal du søge læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Der skal foretages en kikkertundersøgelse af tarmen med udhentning af vævsprøver til undersøgelse (læs mere om undersøgelserne på raskov.org). Vævsprøverne sendes til et hospitalslaboratorium, og svaret foreligger som regel indenfor 10 dage. Evt. skal der også tages blodprøver og afføringsprøver efter nærmere aftale med lægen.
Hvordan behandles proktitis?
Behandlingen afhænger naturligvis af årsagen. Da den mest almindelige årsag til proktitis er infektioner, gives sædvanligvis antibiotika i tabletform sammen med stikpiller til indføring i endetarmen. Hvis du har mistanke om en mulig seksuelt overført infektion (kønssygdom), er det vigtigt, at din praktiserende læge undersøger dig for klamydier og gonoré. I bekræftende kamagra fald skal din partner/partnere også behandles ellers vil infektionen uvægerligt komme igen.
Ved mistanke om kønsvorter fjernes disse i lokalbedøvelse og sendes til undersøgelse, hvor man kan se om der er tale om HPV infektion.
Hvis du har en kronisk betændelsestilstand i tarmen som colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, skal du være i længerevarende medicinsk behandling. Forløbet og behandlingen skal følges af medicinsk speciallæge, evt. på hospitalet. Behandlingen består af medicin, der undertrykker immunforsvaret såsom aspirinlignende stoffer eller binyrebarkhormoner/steroider.
Kirurgisk behandling af proktitis
I sjældne tilfælde, og hvis tilstanden skyldes kamagra 100mg en kronisk betændelsestilstandsygdom, kan kirurgisk behandling komme på tale. Beslutningen tages af højt specialiserede læger på hospitalet.
Forebyggelse af kønssygdomme som er årsag til proktitis
Kun de seksuelt overførte infektioner kan effektivt forebygges ved sikker sex såsom brug af kondom. Det er kun nødvendigt, hvis du deltager i højrisiko seksuel adfærd som f.eks.:
Flere sex-partnere
Partner med kendt kønssygdom
Partner, som er i.v. stofmisbruger
Biseksuelle eller homoseksuelle partnere
Sex med ukendt partner
Blødning fra endetarmen
Kun de færreste tilfælde af blødning fra endetarmen skyldes alvorlige sygdomme. Langt de fleste tilfælde skyldes godartede, banale tilstande, som relativt let kan behandles.
Dog bør alle tilfælde af blødning fra endetarmen undersøges hos speciallæge for at få fastslået årsagen til blødningen.
Det vil i alle tilfælde være nødvendigt at få foretaget erektil dysfunksjon en kikkertundersøgelse af tarmen. Hvis det drejer sig om helt frisk blødning uden andre symptomer skal der foretages en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen, en såkaldt sigmoideoskopi.
Hvis der også er andre symptomer som mavesmerter, afføringsændring, slimafgang, vægttab eller andet, skal der foretages en fuld kikkertundersøgelse af hele tyktarmen – en koloskopi.
Årsager til blødning fra endetarmen kan være mange. Der kan være tale om:
Hæmorider
Rifter
Karsprængninger
Udposninger
Tarmbetændelse
Polypper
Tarmkræft
Mavesår
Du kan læse mere om disse tilstande og deres behandling her på hjemmesiden.
Sjældne årsager er:
Overdosering af blodfortyndende medicin
Sygdomme i blodets størkningsevne
Udposning på hovedpulsåre
Dårligt blodomløb i tarmen
Blodprop i tarmen
Med mindre årsagen til blødningen kan fastslås ved kikkertundersøgelse, og især hvis der er mistanke om blødningsårsag af alvorligere karakter, skal man undersøges nærmere på hospitalet.
Vigtige oplysninger du kan give lægen:
Hvor længe har det stået på?
Opstår blødning kun i forbindelse med toiletbesøg?
Er der tale om sildenafil 100mg helt frisk rød blødning, som ikke er blandet ind i afføringen?
Er gammelt blod blandet ind i afføringen?
Har afføringen eller afføringsmønstret ændret sig?
Tager du medicin?
Har du tabt dig?
Er der andre symptomer som smerter, svie eller kløe?
Er der alvorlige tarmsygdomme i familien (tarmkræft, betændelsestilstande)?
Fistel i endetarmen
En analfistel er en gang som forbinder endetarmen med en anden overflade, oftest huden, som angivet på billedet nedenfor.
En analfistel er ofte en følge efter en byld ved endetarmen, hvor bylden/betændelsen bryder ud til hudoverfladen og til tarmen.
Når først fistlen er tilstede er det svært at få den til at hele spontant.
Derfor kræver analfistler som regel en eller anden form for kirurgisk indgreb, og typen af operation afhænger helt af, hvordan fistlen forløber i relation til lukkemusklen.
For ikke at gøre skade på lukkemusklen ved operationen, er det helt afgørende at kortlægge fistlens forløb i detaljer, således at indgrebet kan planlægges nøje.
Kortlægning af fistlen foregår bedst ved en undersøgelse tadalafil af endetarmen hos speciallæge og en såkaldt MR-scanning på hospitalet.
Din praktiserende speciallæge vil sørge for at henvise dig til MR-scanning.
I tilfælde af, at det drejer sig om en kort overfladisk fistel kan operation foregå i lokalbedøvelse hos speciallægen.
Hvis det drejer sig om et mere kompliceret forløb af fistlen, som involverer lukkemusklen, skal operation foregå på hospitalet.
Operation i og omkring endetarmsåbning
Operation i eller omkring endetarmsåbningen foretages oftest med henblik på at fjerne større hæmorroider, løs hud (marisker), bylder, fistler eller vorter.
Før operation
Man kan med fordel smøre lokalbedøvende EMLA creme (håndkøb fra apoteket) omkring endetarmen 1-2 timer før operationen. Det vil minimere ubehaget ved stikket med lokalbedøvelse. Man vil som regel selv kunne køre hjem selv efter operationen.
Operation
Operationen udføres i lokalbedøvelse, som anlægges via et stik i selve hæmorroiderne eller i omgivelserne til endetarmsåbningen.
Efter operationen
De første 2-3 dage kan der være smerter, ømhed, svie og sparsom blødning. Brug Panodil og Ipren (evt. 2 stk. panodil + 2 stk. Ipren samtidig – kan gentages 3-4 gange daglig). Både panodil og Ipren fås i håndkøb.
Afføringen må ikke være hård. Toiletbesøg skal kunne foregå uden anstrengelse, hvorfor man med fordel kan anvende lette afføringsmidler (Laktulose mixtur, Magnesia tabletter eller movicol pulver (ligeledes håndkøb).
Operationssårene rengøres bedst ved at skylle med en håndbruser to gange daglig (og evt. efter toiletbesøg) indtil operationsområdet vardenafil er smertefrit. Der skal ikke fjernes sting.
Efter større operationer kan sygemelding være nødvendig i 3-5 dage.
Man vil som regel selv kunne køre hjem selv efter operationen.
Komplikationer
Smerter og sivblødning er almindeligt i de første døgn. Infektioner er meget sjældne.
Søg læge: Ved vedvarende frisk blødning i mere end 24 timer, eller tegn på betændelse (feber, mange smerter og hævelse) skal kirurgen, vagtlægen eller skadestuen kontaktes.
Rift i Endetarmen – Anal Fissur
Hvad er en anal fissur?
En rift i endetarmsåbningen kaldes en anal fissur. Selvom det som regel drejer sig om små rifter, er de ofte forbundet med en del ubehag (blødning, smerter, svie, kløe).
Smerterne er som regel værst i forbindelse med toiletbesøg og umiddelbart efter. Hvis det bløder, er der gerne tale om små mængder helt Kamagra Oral Jelly friskt lyserødt blod, som altid stopper umiddelbart efter toiletbesøg.
Anal fissurer er almindelige både hos børn og voksne. Der er ikke tale om nogen alvorlig eller farlig lidelse, selvom det kan være meget ubehageligt.
Hvorfor får man en anal fissur?
Den mest almindelige årsag er hård afføring og i sjældne tilfælde langvarig diaré. Stress menes også at kunne bidrage til udviklingen af anal fissur. (ligesom f.eks. mavsår).
Når der opstår en rift reagerer lukkemusklen ofte med sammentrækning (spasme), som yderligere kan forværre smerterne og forsinke heling.
Hvordan behandles en anal fissur?
Varme bade med badeolie (sædebade) 20-30 minutter 1 gang daglig i 14 dage. Anvend karbad, balje eller et kar. Badene varmer muskulaturen op og får den til at slappe af. Badene blødgør, renser og øger gennemblødningen i vævet og øger dermed helingen.
Behandling m. creme/gel i op til 2 mdr. kan være nødvendigt. Det er vigtigt, at cremen/gelen kommer 1-2 cm ind i tarmåbningen ved brug af fingeren 2 gange daglig. Du får recept efter undersøgelsen.
Regulering af afføringen. Afføringen skal være blød og let at komme af med. Anvend rigelig væskeindtagelse, fibertilskud (ex. HUSK) og daglig motion (læs mere om forstoppelse på her på siden) Milde afføringsmidler (Magnesia, Laktulose, Movicol) fås i håndkøb på apoteket) kan anvendes efter behov.
Undgå smertestillende midler med kodein (forværrer forstoppelse).
Hvad hvis behandlingen ikke virker?
Under behandlingen vil symptomerne oftest gradvist forsvinde. Kommer symptomerne igen umiddelbart efter behandlingsophør har behandlingen ikke virket. Efter et par ugers cialis 20mg behandlingspause kan man evt. forsøge ovenstående én gang mere.
Såfremt ovenstående ikke får fissuren til at hele, kan det blive nødvendigt med en Botox-indsprøjtning eller et lille snit i lukkemusklen – hvilket foregår på hospitalet.
Forebyggelse af anal fissur?
Eneste effektive forebyggende foranstaltning er at undgå forstoppelse (rigelig væskeindtagelse + fiberrig kost + daglig motion). Du kan få yderligere information om afføringsregulering og korrekt kost her på siden eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk.